Visions of The Hereafter
af Philip Pihl
Jóhan Martin Christiansens særudgivelse er essentielt et aftryk. De ti relieffer stammer fra et større motiv, men fremstår hver især abstrakte. Nogle er næsten monokrome, mens andre har brudstykker af tekst, som tydeligt viser, at de er et fragment af et større billede. Det større billede er nu tabt og blevet til ti selvstændige billede-relieffer. Værket er også en gentagelse, idet Christiansen tidligere har støbt over det samme motiv, et værk som dog ikke længere eksisterer.
De ti værker er gipsaftryk af en papkasse, en metode Christiansen har udviklet i forskellige værkserier det sidste årti. Kassen som her er afstøbt, havde tidligere den funktion at indeholde et fjernsyn, et fladskærms-tv af mærket LG. LG Electronics er et sydkoreansk firma og en af verdens største producenter af fladskærme. Virksomheden har fabrikker i en lang række lande og fjernsynet, der engang var i kassen, har formentligt indeholdt komponenter produceret i flere lande, som sidenhen er samlet i endnu et land, pakket og shippet til Danmark, hvor det er blevet solgt i muligvis Elgiganten, Bilka eller Føtex. Papkassen er blevet smidt ud og siden samlet op af Christiansen.
Motivet på kassen var indlysende nok et billede af tv’et, hvor skærmen fyldte det meste. Et billede af en tom skærm, som venter på at blive fyldt med billeder fra hele verden, men som i sin gengivelse er blank. Nu findes aftrykket af den blanke skærm i gips, som et billede af et tomt billede og et produkt som er indbegrebet af globaliseringen, hvor varer strømmer gnidningsfrit rundt i verden. Modsat tv’et kan gipsrelieffet ikke tændes og billedet på relieffet vil forblive et billede af et tomt bilede og endda kun et fragment af et billede af et tomt billede.
Er værket en kritik af et konsumsamfund som ser ud til at accelerere hurtigere og hurtigere? Et samfund med direkte kurs mod planetens kollaps, når alle ressourcer er opbrugt og jorden udpint. Det er værket måske, men det er også sin egen materialitet, en klump gips formet af pappets overflade, påtryk og tapen som har holdt kassen sammen. Modsat den glatte fladskærm har relieffet en anden sanselighed og viser også at varens rejse faktisk er en fysisk rejse, som giver dens emballage spor af håndteringen. Nok skabes mange varer i den globaliserede verden langt væk og usynligt for os, men det er stadig fysiske produkter, som findes i tid og som mærkes af tiden. Fjernsynet fra kassen, produceret i 2020, kan meget vel på nuværende tidspunkt være kasseret og stå i en kælder eller et skur, eller det har været på endnu en rejse gennem den lokale genbrugsplads og er blevet splittet ad igen. Kun gipsrelieffet fastholder billedet af dets tidligere form. Muligheden for et fjernsyn, et blik længere ud, er forsvundet og tilbage er kun det analog gipsaftryk i rummet med sin beskuer.
Titlen på værkserien Visions of The Hereafterer II den engelske titel på et værk bestående af fire paneler af den nederlandske maler Hieronymus Bosch fra 1505-1515, som i dag er i Venedig [Gallerie dell'Accademia]. I to af panelerne ser vi henholdsvis paradisets have og opstigningen til paradis, mens vi i de andre to ser nedstigningen til helvede og skærsilden. Denne gamle billedskærm er ikke blank eller tom, men befolket af mennesker, engle og dæmoner. I himlen ser vi et frodigt landskab, mens helvede er mørkt og fyldt af røg og ild, men én plet i værkerne er blank. Åbningen til paradis, som en håndfuld mennesker løftes op imod med hjælp fra engle, er en form for tunnel, som ender i et hvidt lys, som er en blank plet. Denne hvide plet er både en tændt og slukket skærm. Der er ikke noget at se, men lyset er samtidig uendeligt i sin dybde.
Billeder af blanke skærme og pletter er metabilleder, som peger på dem selv som medie og materiale. De peger på billeders liv og rejse, både som materiale og betydning. Metabilleder afslører sig selv som billeder. De opgiver at være ægte, men står ved at være billeder i materiel og betydningsmæssig rotation. De ti relieffer er stabile billeder som forbliver slukkede og på den vis er de autonome, men de er også aftryk og direkte forbundet til verden. De er som Boschs plet en tændt og slukket skærm.
– April 2025
